|
Topical-O er også specialist i teknisk dokumentation. Fremstiller du maskiner, skal der ifølge maskindirektivet 98/37/EF udarbejdes teknisk dokumentation.
Topical-O rådgiver og vejleder dig med at lave vejledningen rigtigt, så kunderne uden problemer forstår at bruge din maskine.
Hvad er teknisk dokumentation?
Få hjælp til udarbejdelse af teknisk dokumentation
Teknisk dokumentation er bl.a. brugervejledninger, som fortæller, hvordan du betjener en maskine eller et anlæg.
Teknisk dokumentation indeholder service- og vedligeholdelsesvejledning, som forklarer, hvorledes du udskifter, monterer, vedligeholder maskinen eller anlægget.
Teknisk dokumentation indeholder tekniske beskrivelser såsom tegninger, nøgleskemaer mv., der skal indgå i den færdige kundedokumentation.
Enhver producent eller sælger af maskiner er forpligtet til at overholde maskindirektivet 98/37/EF og at udarbejde teknisk dokumentation for kunden.
Topical-O udarbejder teknisk dokumentation
Her kommer Topical-O ind i billedet. Topical-O rådgiver dig, så den tekniske dokumentation ikke blot opfylder maskindirektivets krav, men også at din tekniske dokumentation bliver klarere, bedre struktureret og lettere at forstå og finde rundt i.
En letforståelig teknisk dokumentation giver kunden en god oplevelse, når han har købt din maskine. Fordelene er kontante og til at føle på. En god betjeningsvejledning sparer dig masser af tid. Det giver dig og dine ansatte overskud til at koncentrere dig om at fremstille maskiner.
Stor erfaring med teknisk dokumentation
Manden bag Topical-O, Ole Kærup har beskæftiget sig med teknisk dokumentation i mange år.
- Jeg har arbejdet for bl.a. Crisplant og Ekko Maskiner, hvor jeg var ansvarlig for at udarbejde teknisk dokumentation, som var en del af firmaets koncept. Jeg har udarbejdet teknisk dokumentation for firmaer som Toys R Us, Würtz Frankrig, Københavns Lufthavn, Deutsche Post, Noi Bai Lufthavn i Vietnam og mange flere, fortæller Ole Kærup.
- For Crisplant udarbejdede jeg også elektronisk dokumentation. Den tekniske dokumentation blev skabt på en interaktiv CD-Rom, som er et fantastisk værktøj, fordi det gør det så meget lettere at orientere sig. Søgningen bliver fx langt lettere, forklarer Ole Kærup. |